Use space var en innovationskonkurrence, der efterspurgte løsninger på, hvordan man kan omdanne et gammelt pakhus på Øster Havn i Aalborg til et fleksibelt og midlertidigt arbejdsfællesskab.
Udfordring
Hvordan transformerer man bedst og billigst et 800 m2 stort loftslokale om til et arbejdskollektiv?
Dette var udfordringen, som GivRum i samarbejde med Byens Rum Aalborg udbød til en innovationskonkurrence, hvor folk åbent kunne byde ind med deres ideer. Udfordringen var at skabe et bæredygtigt grundlag, som kunne bruges af forskellige brugere med forskellige behov. Konkurrencen stillede bl.a. krav til, at:
Forslagene blev desuden vurderet i forhold til:
Midlertidighed kan være en hæmsko, når man skal sætte gang i aktiviteter i tomme bygninger. Der skal ofte investeres en del, og det gør man ikke bare, hvis man skal være ude efter en periode. Derfor lagde juryen også vægt på hvilke materialer, der skulle benyttes, og hvilken funktion, de ville have, efter den midlertidige periode blev afsluttet.
Løsning
Efter utallige gode ideer, blev Mesh, der benyttede gamle armeringsnet som mobile rumdelere, kåret som vinderprojektet på vores innovationskonkurrence. Grundlaget for vurderingen lå i ideen om at gøre et kontor tilpasningsdygtigt og fleksibelt. Forskellige brugere og forskellige funktioner fordrer over tid en indretning, der nemt og hurtigt skal kunne tilpasses de skiftende ønsker og behov. Derfor skabes den optimale fleksibilitet ved at bruge elementer, der enkelt og uden brug af værktøj kan flyttes rundt af kontorets brugere.
Ideen er at bruge et traditionelt armeringsnet som bærende element i indretningen af kontorlokalet. Nettet hænger ned fra loftkonstruktionen i stålwires. Det giver en stor fleksibilitet i indretningen, da nettene nemt kan flyttes rundt og placeres efter behov. Nettene fås i mange størrelser og kan således anvendes, så de rækker fra gulv til loft eller med afstand til gulv og/eller loft afhængigt af funktion.
Nettene kan beklædes med forskellige materialer til at skærme af og bliver et enkelt udgangspunkt for brugernes videre indretning af kontorlokalerne, hvilket giver øget mulighed for tilpasning af kontoret. Forslaget giver desuden mulighed for at bruge forskellige materialer af eksempelvis stof, papir, pap eller træ. Fordi nettene har mange muligheder, vil nogle måske bruge dem som opslagstavle, mens andre vil lave dem til reoler, garderober, espalier eller noget helt andet.
En del af juryens argumentation, var netop af armeringsnettene er billige, nemme at sætte op og ligeledes afmontere, og ikke mindst ekstremt bæredygtigt som indretning, da de efterfølgende kan genbruges til deres oprindelige formål.
Forslaget skulle komme andre til gavn efter konkurrencen
Give løsninger til et konkret sted i sin opstart
Bæredygtig i sin form
Forslaget skulle komme andre til gavn efter konkurrencen
Give løsninger til et konkret sted i sin opstart
Bæredygtig i sin form