Tilbage til toppen
Kunde: Ministeriet for By- Bolig- og Landdistrikter
Kategori: Analyse & rådgivning
År: 2013

Tænketanken BYEN 2025

- potentialer ved fællesskabsdrevet byudvikling

GivRum sad med i Tænketanken BYEN 2025, der skabte nationalt fokus på de mange muligheder, der opstår, når borgere i fællesskab bliver del af vores byers udvikling.

Udfordring
Hvordan bibeholder, udvikler og styrker vi den danske tradition for fokus på fællesskabet i udviklingen af vores byer?

Muligheden for at indgå i fællesskaber har altid været en vigtig og naturlig del af livet i byen. Ligeså naturligt er det, at fællesskabernes karakterer og vilkår forandrer sig. Danskerne organiserer sig fortsat i klubber og foreninger, men bruger også byen mere spontant til fx events og gadeidræt. Vi mødes fortsat til fest på villavejen eller grillaften i gården, og flere og flere af os bor blandt folk, der i stigende grad ligner os selv. Nye digitale fællesskaber opstår og kan føre til nye måder at mødes på i byens fysiske rum. I fremtidens bysamfund må det forventes at flere vil bo tættere, og i fremtidens velfærdssamfund er der brug for, at et bredere udsnit af danskerne bidrager til og tager ansvar for byens udvikling.

Som en del af tænketanken arbejdede vi med følgende udfordringer:

  • Segregering, herunder ghettodannelser blandt eksempelvis rig og fattig.
  • Gentrificering, herunder hvordan det sikres, at byerne fortsat kan rumme alle samfundslag.
  • Utilstrækkelig borgerinddragelse i byudviklingen.

Dette var blot nogle af de udfordringer, som Tænketanken BYEN 2025, der foruden GivRum bestod 18 andre toneangivende aktører i dansk byudvikling, fik til opgave at finde løsninger på.

Løsning
Udvikling og etablering af fællesskaber handler i høj grad om at have noget at samles omkring. Det er nødvendigt at skabe et fokus og en ramme, der giver fællesskaberne plads til at udvikle sig på deres egne præmisser. I Tænketanken BYEN 2025 vægtede GivRum vigtigheden af at give landets borgere bedre mulighed for at involvere sig i udviklingen af vores byer. Vi anbefalede derfor at have fællesskaber for øje, når vores byer skal udvikles. De skal indbyde til, at fællesskaber opstår.

Vores primære indspark til tænketankens arbejde omhandlede derfor:

  • Krav om almene boliger i nybyggerier for at sikre diversiteten.
  • Øget brug af og fokus på midlertidige byrumseksperimenter.
  • En overgang fra borgerhøring til tidlig borgerdialog.

Midlertidighed er et effektivt redskab til at undersøge et områdes eller en tom bygnings potentialer. Her gives borgerne mulighed for at eksperimentere med nye ideer og initiativer, der skaber de ønskede møder mellem mennesker. Midlertidighed kan dermed fungere som grobund for nye aktive og engagerede fællesskaber.

Uddrag af rapporten
Tænketanken ser et uudnyttet potentiale i at aktivere borgernes engagement i deres lokalområde og selv være med til at udvikle og bygge fx nye mødesteder, fælles byhaver, legepladser, byinventar eller aktiviteter i byens rum. At styrke og aktivere borgernes engagement i byens fortsatte udvikling og daglige drift kræver større åbenhed over for medskabelse.”

Fakta

Tænketanken bestod af:

Rapporten, Fællesskaber i forandring, kan hentes her.

Koncept

Fakta

Tænketanken bestod af:

Rapporten, Fællesskaber i forandring, kan hentes her.

Relaterede cases
Tilbage til toppen
Søger..