Tilbage til toppen
Kunde: Områdefornyelsen Østerbro
Kategori: Byrum & bygninger
År: 2013-2016

Østre Plads

- omdannelse af parkeringsplads til kulturelt samlingpunkt for lokalsamfundet

Østerbro-kvarteret i Odense har en generel mangel på velfungerende opholdsarealer og attraktive byrum. En nedlagt skolegård kom til at danne ramme for en brugerdrevet udvikling af Østre Plads, der skulle favne bydelens mangfoldighed og skabe en stærk fælles områdeidentitet.

Udfordring
Hvordan omdannes en nedlagt skolegård fra parkeringsplads til et socialt og kulturelt aktiv for lokalsamfundet, hvor områdets borgere kan mødes om aktiviteter skabt af dem selv?

Det spørgsmål blev GivRum stillet i 2013, da Områdefornyelsen Østerbro under Odense Kommune ønskede at skabe det nødvendige fundament for brugerdrevne aktiviteter i og omkring en nedlagt skolegård på Østerbro Odense. Arbejdet blev struktureret omkring:

  • Udvikling og forankring af pladsen som et kulturelt samlingssted for bydelen.
  • Opbygning og sikring af lokal viden om hvordan idéer og aktiviteter føres ud i livet.
  • Opbygning af lokalt ejerskab og tilhørsforhold samt udbredelse af det generelle kendskab til pladsen i resten af Odense.

Odensebydelen Østerbro har en stor spredning såvel funktionsmæssigt som socialt. De sociale problematikker udgør en væsentlig del af områdets udfordringer, og området rummer generelt ikke mange velfungerende opholdsarealer og byrum.

GivRums indsats omhandlede derfor at plante kimen til et bæredygtigt socialt fællesskab, som skulle favne områdets mangfoldighed og udnytte potentialerne i de mange små grønne områder og byrum. Skolegården blev udgangspunktet for denne omdannelse, der indgik som led i det videre arbejde med at udvikle bydelen til et attraktivt område med en stærk fælles identitet.

Løsning
Den sociale mobilitet skulle øges for at sikre en langsigtet social, kulturel og økonomisk bæredygtighed for aktiviteterne i den tidligere skolegård. GivRum iværksatte derfor en proces til at kortlægge og aktivere de lokale interesser for en omdannelse fra skolegård, til hvad der kom til at hedde Østre Plads. Inklusion og samskabelsesmetoder dannede rammen for dette arbejde, der skulle sikre en stærk lokal forankring og fortsatte aktiviteter på pladsen. GivRum etablerede et samarbejde med en gruppe lokale borgere og faciliterede en proces, der resulterede i:

  • En fysisk omdannelse, hvor der blandt andet blev etableret en scene, en rytmisk legeplads, et åbent grønt område og et stort vægmaleri, der er med til at underbygge og fremhæve pladsens nye identitet.
  • En pulje på 75.000,- til at sikre fremtidige aktiviteter på pladsen og gøre det lettere for borgere at arrangere lokale events. Der kan søges om finansiering op til 10.000,- til projekter i og omkring Østrebro i Odense.
  • Etablering af to årligt tilbagevendende begivenheder: Sommermarkedet og Julemarkedet. Disse begivenheder er med til at styrke den lokale sammenhængskraft, og de udgør et rum, hvor borgere kan mødes og skabe relationer.

Omdannelse gennem aktiviteter har været bærende for udviklingen af Østre Plads. Det har sikret en social bæredygtighed og medvirket til en lokal rodfæstning af pladsens nye identitet. GivRum har desuden bistået den lokale arbejdsgruppe med at etablere sig som forening, der fremadrettet vil overtage driften af pladsen, og arbejde med at styrke sammenholdet og gøre Østerbro til et endnu mere attraktivt sted at bo. Det er med til at styrke det lokale ejerskab og integrere pladsens nye identitet i den lokale bevidsthed.

Vi tror på, at borgerne er byens største ressource. Derfor handler det først og fremmest om at engagere en gruppe af dedikerede ildsjæle, som kan varetage den udvikling, som både den private og offentlige sektor sætter i gang.

Bæredygtig organisering
GivRum samlede en gruppe af ildsjæle, der dag har stiftet sig som forening, der arbejder med at udvikle og planlægge aktiviteter på Østre Plads. Stiftelse af lokale borgerforeninger er med til at sikre ejerskab, engagement og lokal forankring.

Kulturel infrastruktur
Aktiviteterne på Østre Plads skulle understøtte Østerbro-kvarterets mangfoldighed og sociale diversitet. Visionen var at skabe et stærkt og lokalt forankret narrativ, som kunne styrke lokalsamfundets kulturelle og sociale engagement. Med etableringen af en udendørs scene, en let tilgængelig pulje med midler til kulturelle events og en navngivning af pladsen, blev vejen banet for skabelse af borgerdrevne initiativer.

Identitetsdannelse
Lokale borgerdrevne aktiviteter er med til at skabe et områdes identitet. Borgerne på Østerbro i Odense har i mange år ikke opfattet Østre Plads som et mulighedernes rum, men med et væld af aktiviteter, nye visuelle elementer og en fortælling om et kulturelt fællesskab har pladsen fået en central plads i lokalsamfundet.

Fakta

GivRum sikrede en styrkelse af lokalmiljøet på Østerbro i Odense gennem kulturelle aktiviteter på Østre Plads.

Der har været afholdt over 15 arrangementer på Østre Plads med det årligt tilbagevendende Østerbro Sommermarked og Østerbro Julehygge som særligt kendetegnende for pladsens nye funktioner.

Der er etableret en årlig pulje på 75.000 kr., hvor der kan søges op til 10.000 kr. til kulturelle aktiviteter på Østerbro.

Sammen med lokale borgere og med hjælp fra lokale institutioner er der etableret en udendørs scene.

For løbende opdateringer om arbejdet på Østre Plads besøg Østerbros Facebook-side

Evalueringsrapporten for Østre Plads kan læses her

Koncept

Relaterede cases
Tilbage til toppen
Søger..