Tilbage til toppen
Kunde: Odense Kommune & Risingplanen
Kategori: Byrum & bygninger
År: 2014

Fun Rising fundraisingfestival

- kultur til realisering af beboerdrømme

For at styrke det lokale fællesskab i Odense-bydelen Rising blev GivRum bedt om at organisere en lokal fundraisingfestival med det formål at samle penge ind til et aktivitetsanlæg i området. GivRum foretog en ressourcekortlægning og engagerede beboerne i planlægning og afvikling af festivalen, der under navnet Fun Rising fik indsamlet mere end 100.000 kr. Året efter blev aktivitetsanlægget en realitet. Brugerdrevet byudvikling betaler sig!

Udfordring
I 2013 afholdte Dansk Arkitekturcenter (DAC) og DR en landsdækkende konkurrence, Byg det op, for at støtte lokale udviklingsprojekter med udgangspunkt i lokale borgeres ønsker om forbedringer af eksisterende udendørsfaciliteter.

I Odense-bydelen Rising havde den unge dreng Frode formuleret ønske om et nyt aktivitetsanlæg til skateboarding i området. Frodes forslag vandt dog ikke konkurrencen, men Odense Kommune så et stort potentiale i at skabe en aktivitetspark med plads til bl.a. skate og basketball kombineret med et rekreativt område.

Udviklingen af faciliteterne skulle dog baseres på borgernes ønsker og behov, og GivRum blev inviteret til at facilitere en proces med fire hovedformål:

  • Afdækning af lokalområdets behov.
  • Rejse penge til opførsel af aktivitetsparken.
  • Skabe og sikre reel lokalområdets indflydelse på udviklingsprocessen.
  • Gribe de ideer og initiativer, som borgerne kommunikerede.

Formålet var således at opnå en mere bæredygtig udvikling i området baseret på lokalt ejerskab og engagement. Dette sikres ved at understøtte lokale initiativer med de fornødne ressourcer og hjælpe borgerne på vej til at realisere deres egne drømme i en samskabende proces.

Løsning
For at realisere projektet blev der gennem lokale initiativer og ildsjæle skabt et samarbejde om en fundraisingfestival. Festivalen blev døbt Fun Rising, og denne løsningsmodel havde foruden at samle penge ind til aktivitetsparken tre overordnede formål:

  • Mobilisering af lokale ressourcer.
  • Inddragelse af det private erhvervsliv.
  • Demonstration af lokalsamfundets evner til at løfte i flok og realisere bæredygtige udviklingsprojekter.

GivRum påbegyndte en kortlægning af lokale ressourcer, der for det første skulle sikre, at Fun Rising blev borgernes egen festival, og for det andet at bydelens lokale tiltag og gode fortællinger blev understøttet og anerkendt. Kortlægningen havde dermed til formål at skabe et fælles narrativ for områdets aktører, herunder beboere, foreninger, institutioner og erhvervsliv, samt danne grundlag for en lokal ressourcemobilisering i udviklingen af selve festivalen.

Fun Rising blev en stor succes, der fundraisede over 100.000 kr. til den nye aktivitetspark, der stod færdig i september 2015.

Ved at inddrage lokale borgere i udviklingen og afviklingen af en fundraisingfestival, der skulle støtte lokale initiativer, skabes der et grundlag for at bringe borgere, aktører og organisationer tættere på hinanden, så de i fællesskab kan styrke og udvikle fremtidens boligområder.

Kortlægning af ressourcer
De mest bæredygtige projekter tager udgangspunkt i lokalområdet. Sådan arbejder GivRum altid, når nye udfordringer skal håndteres, og Rising-kvarteret var ingen undtagelse. Her startede vi med en kortlægning af, hvilke muligheder for samarbejde mellem de private og offentlige aktører der fandtes i området.

Mobilisering af ildsjæle
Fun Rising handlede først og fremmest om at aktivere et lokalområdes samarbejdskraft. Det skete gennem en mobilisering af det lokale foreningsliv og de fantastiske ildsjæle, som sørgede for, at festivalen blev en realitet.

Fundraising
Frodes projekt var blevet dømt ude af DAC og DR. Men med hjælp fra Odense Kommune og GivRum blev fundraisingfestivalen Fun Rising etableret. Gennem en aktivering af områdets ressourcer blev der indsamlet penge til at realisere Frodes drøm om en aktivitetspark.

Fakta

Fun Rising var et støttearrangement, der skulle bidrage til det finansielle grundlag for etablering af en aktivitetspark i Odense-bydelen Rising.

250+ deltagere.

Programmet blev udviklet af lokale erhvervsdrivende, foreninger, institutioner og borgere og bød blandt andet på:

  • Koncerter
  • Banko
  • Pop-up galleri
  • Guideture i rickshaws rundt i området
  • Udsmykning af bænke
  • Pop-up café
  • Fællesspisning

Festivalen blev støttet økonomisk af fonde og det lokale erhvervsliv.

Sammen med de lokale borgere lykkedes det at rejse 100.000 kr. til etablering af en aktivitetspark.

Artikel om Fun Rising

Koncept

Relaterede cases
Tilbage til toppen
Søger..