Bolsjefabrikken i Kbh Nordvest kvarter
På fem år har Bolsjefabrikken skabt sig et navn, der genlyder af gode inspirerende projekter med en stærk lokal forankret identitet. Bolsjefabrikken har bl.a. lagt rammer til et lokalt borgermøde og åbne kulturelle aktiviteter med en bred kunstnerisk profil, der rummer alle genrer, med udgangspunkt i det kulturelle vækstlag og nye strøminger fx indenfor lydkunst, dukketeater og elektronisk musik.
Organisering
Officielt er Bolsjefabrikken organiseret som en forening, men i det daglige varetages ledelsen af stedets faste brugere, der fællesskab står for alt fra booking af arrangementer, haveprojekter i lokalmiljøet til organisering af funktioner og brugere i de enkelte lokaler.
Hvert lokale betaler en fastlagt husleje, der dækker udgifter til vand og el, der er ingen lønnet administation ligesom al arbejde med afvikling af arrangementer mm. håndteres af stedets frivillige kræfter.
Historie
Bolsjefabrikken startede sit liv i en bygning, der tidligere havde huset Nørregade Bolsjer, her blev grundstenen til foreningen lagt og det blev vægtet af holde en åben profil hvor målsætningen var at holde fire offentligt tilgængelige arrangementer fx Lydfestival, Housewarming, Mobile Kulturdage på Bolsjefabrikken, Silent Disco mm. Da bygningen som husede Bolsejfabrikken på Glentevej 10 lå midt i en boligkarre, var et godt forhold til naboerne helt afgørende for Bolsjefabrikkens eksistens, dette førte bl.a. til et “Tyssekor”, der sørgede for ro i gården alt imens der blev festet indendørs.
Efter 3 år på Glentevej, var der sket en udvikling i den retssag, der i første omgang havde efterladt bygningen tom og Foreningen Bolsjefabrikken blev af ejeren bedt om at forlade lokalerne på på Glentevej – og enda kun med 3 ugers varsel… Her skal det noteres at der samlet var over 40 faste brugere og mange løst tilknyttede, der hver især havde sin gang på stedet med velindrettede øvelokaler ateliers, en biograf, koncertsted mm.
Det nye sted
Brugerne af Bolsjefabrikken var hurtige til at gribe chancen for at finde nye tomme lokaler der igen skulle transformeres fra tom bygning til levende hus. Stedet der her kom i spil, der tidligere havde huset en VVS-virksomhed, men nu stod tom og var indtaget af hjemløse og tømt for kobber og anden værdi.
En gruppe blev nedsat og tog kontakt til ejeren og berettede om situationen og det meget presserende behov for nye lokaler. Igen var brugerne heldige og mødte her sympati for projektet og fik hurtigt stablet en aftale på benene, så foreningen kunne forlade den nu tidligere Bolsjefabrik på Glentevej – og dette efter kun to uger!
Den tidligere Bolsjefabrik blev lukket ned og blev dermed overladt til samme skæbne, som den, der inden Foreningens tilstedeværelse prægede stedet, med stofmisbrugere, hærværk og utryghed.
Ønskes mere information om historien eller om hvor Bolsjefabrikken er på vej hen nu er det muligt at besøge stedet på Lærkevej 11 og søsterhuset i Ragnhildgade 1.
Kontakt: info@bolsjefabrikken.com
